Kære Medlemmer
Her få dage før 2025 rinder ud må det være passende at sige godt nytår
– og se frem mod et godt og forhåbentlig solbeskinnet 2026.
I bestyrelsen er vi i hvert fald glade ved udsigten til en bedre dialog om vandudfordringer, primært regn- og grundvand. Dialogpartnerne er Næstved Kommune og de øvrige sommerhus-grundejerforeninger både på Vesthave og Enø.
Det kommer som opfølgning efter et fællesmøde med alle parter tidligere på efteråret, der samlede op på oplevelserne i sommeren 2025, hvor solide regnmængder udfordrede rigtig mange i området.
Vi blev også orienteret om friske undersøgelser (mest på Enø), der viste hvor mange sommerhusejere der selv bidrager til at overbelaste systemerne ved at lede regnvand til spildevandskloakeringen og ikke i faskine på egen grund som foreskrevet. Det kan være klogt at tjekke at forholdene er i orden hos os selv.
Som skrevet er processen i de absolut indledende stadier, så det bliver spændende at se hvad vi kan gøre i fællesskab med de øvrige hhv. hvad vi som forening i sidste ende selv må ende med at løse. Vi gør naturligvis status ved sommerens generalforsamling og vil orientere hvis der inden da er væsentligt nyt at fortælle om.
Ellers oplever bestyrelsen er vi er med på de daglige opgaver, om end et par håndværkere har trukket veksler på tålmodigheden i forhold til flere opgaver, herunder nogle nødvendige reparationer af vejene i foreningen.
Se mere i det seneste referat fra bestyrelsens møde i slutningen af november. findes som altid under referater fra bestyrelsen.
Afslutningsvis vil jeg her nævne, at vi endnu ikke har set noget til den endelige ejendomsvurdering af foreningens areal. Om vi lander som den foreløbige vurdering ved vi således endnu ikke. Vurderingen må vel komme i 2026.
Godt nytår, på vegne af bestyrelsen
Benny Agergaard
Seneste kommentarer